Home

 

Aktuelt 2009

 
Dyt, båt, klinklang

 

Et brag af en forestilling

 


Du kan endnu nå at se ”Dyt, båt, klinklang” med musik- og teatergruppen Rumlerim på Zangenbergs teater i Pilestræde, Kbh. Forestillingen kører til 27 marts, så der er en lille måned at løbe på. Men skynd dig indover.

Det er et brag af en forestilling, der her spurter henover scenen, varm og morsom og dybt professionel.

Det er en flot satsning af tre hamrende gode musikere, der her viser, at de faktisk også kan spille teater. 
Med veloplagt lune og stor musikalitet holder de en stopfyldt sal i ånde en lille time. Og det sir ikke så lidt, når man snakker førskolebørn. Man skulle tro at sådan en pædagogisk forestilling, om hvordan man færdes i trafikken ville være gab. Men budskabet er gud hjælpe mig gjort morsomt, så man spiser af hånden. Ikke blot en forestilling for børnehaver, men også for familier med børn.

Og så kan en far og mor og to børn komme ind for 130 kr. I alt. Bedre og billigere end  Biffen og Mac Donnalds.

Jeg er ret blasert,  hvad angår børneteater, har set uendeligt meget, og gabt kæberne af led mange, mange gange. Her morede jeg mig,  og nød de iørefaldende sange og den goe historie, der blev fortalt. Applaus fra mig.
Ole Bundgaard

 


Webmaster & design: Ole Bundgaard Tlf 38 79 00 35